Laver du forbedringer på din bolig som sænker energiforbruget, kan du få penge direkte i hånden. Det eneste det kræver er, at du følger vores simple ansøgningsproces før du starter på dit renoveringsprojekt. Dit tilskud vil blive håndteret af Energi Fyn, og du vil derfor blive viderestillet til Energi Fyns hjemmeside, når du søger dit tilskud.

Du kan få tilskud til de fleste af dine renoveringsprojekter

Du kan få tilskud til en masse energisparende projekter. Du kan bl.a. få tilskud til:

Ekstra isolering

Den dyreste energi er den, du bare sender ud i miljøet uden selv at få noget ud af det. Derfor kan der være rigtigt meget at spare ved at pakke din bolig bedre ind med bedre isolering af tag og mure. Fx kan isolering af ydervæggene i et hus på 120 m2 give et tilskud på omkring 1.600 kr.

Nye energiruder

Nye energiruder kan ikke bare give et bedre udsyn i boligen, de pynter også på energiregningen. Hvis du skifter 25 m2 2-lags termoruder ud med nye A-mærkede energiruder kan du få omkring 1.100 kr. i tilskud.

Nyt gasfyr

Hvis du har et ikke-kondenserende gasfyr og vil skifte til et nyt kondenserende gasfyr, kan du som tommelfingerregel nedsætte dit gasforbrug med 20%. Det svarer til en besparelse på ca. 3.800 kr. om året. Og du kan få et tilskud til det nye fyr på mellem 1.800 kr. og 3.300 kr.

Skifter du fra olie til gas

Hvis du skifter fra olie til gas, kan få et tilskud til det nye gasfyr på op til 1.600 kr.

Gå til Tilskudsportalen

Så nemt er det at ansøge om tilskud

Udfyld ansøgning

Du udfylder din ansøgning på Tilskudsportalen. Tilskudsportalen er oprettet specielt til energiforbedringer. Og det er nemt og hurtigt at søge om tilskud.

Bliv godkendt

Når vi har tjekket din ansøgning, får du en forhåndsgodkendelse. Det tager typisk 1‐3 arbejdsdage.

Lav aftale med håndværker

Når du har fået forhåndsgodkendelsen fra os, kan du indgå aftale med den håndværker, som skal udføre arbejdet, og sørge for indkøb af materialer. Husk, at vi ikke giver tilskud til projekter, som du allerede er gået i gang med. Sørg derfor for ansøgning og forhåndsgodkendelse, før du starter projektet.

Indsend dokumentation

Når arbejdet er færdigt, logger du ind på Tilskudsportalen og indsender kvitteringer/regninger fra håndværker og indkøb. Vær opmærksom på, at det udførte arbejde skal passe med ansøgningen.

Modtag udbetaling

Når vi har tjekket, at dine udgifter svarer til din ansøgning, overfører vi pengene direkte til den konto, som du har oplyst i din ansøgning.

Gå til Tilskudsportalen

Skriv eller ring til os

Er du tvivl eller har du spørgsmål omkring tilskud til energiforbedringer, så ring til os på 6317 1982 eller skriv en besked til os, så hjælper vi dig

1-1-STYRSELV

Oftest stillede spørgsmål

Kan det betale sig at skifte til et nyt fyr?
Et gasfyr holder typisk i mere end 20 år. Hvis du har et ældre ikke-kondenserende gasfyr, kan du spare 15 - 20% på din varmeregning ved at skifte til nyt gasfyr. Kontakt din VVS-installatør for en vurdering af dit gasfyr.
Hvad er et kondenserende gasfyr?
I et kondenserende fyr udnyttes den varmeenergi, der er i vanddampene, hvilket betyder, at der kan udvindes ca. 10% mere energi af en given mængde gas. Ældre ikke-kondenserende fyr bortleder dampen via aftrækket til glæde for fuglene. Alle nye gasfyr, der sættes op i Danmark skal være af den kondenserende type, ifølge Bygningsreglementet.

Flere grunde til at vælge Energi Fyn

1-3-STYRSELV

Over 100 års erfaring med forsyningsprodukter

Vores historie går 125 år tilbage, og vi er et af de ældste energiselskaber i Danmark.

1-5-STYRSELV

Kompetent og personlig service

Vi tilbyder kompetent og personlig kundeservice og er kåret som energiselskabet med den højeste kundetilfredshed de sidste to år.

Icon - NemtSkifte

Et nemt skifte

Det er nemt at skifte gas- og elleverandør. Vi klarer opsigelse og alt papirarbejde for dig.