Vores historie

Den danske stat oprettede i 1972 Dansk Naturgas A/S, som året efter skiftede navn til DONG (Dansk Olie og Naturgas A/S). Og da Folketinget i 1979 vedtog at indføre naturgas i Danmark, indgik DONG den første aftale om udvinding og levering af naturgas. Nature Energy - den gang som Naturgas Fyn - blev etableret samme år af de fynske kommuner, som et af de 5 regionale gasselskaber i Danmark, og 2 år efter begyndte vi at bygge naturgasnettet på Fyn.

 

Hele Danmarks gasleverandør

I 2004 kom et nyt EU-direktiv om Det Indre Energimarked, som betød en liberalisering af gasmarkedet. I den forbindelse blev selve levering af gas til de fynske kunder udskilt i et distributionsselskab, mens NGF Nature Energy A/S derefter har kunnet sælge gas i hele landet. Vi er i dag Danmarks tredjestørste gasselskab med ca. 60.000 private husstande og virksomheder som kunder, der tilsammen får 320 mio. m3 gas fra os om året. D. 18. juni 2018 overtog Energi Fyn Nature Energys el- og gaskunder.